Ydelser
På denne side kan du læse om de ydelser, jeg kan tilbyde dig som kunde. Bemærk, at nedenstående primært er vejledende, og hvis du har behov for noget, som ikke nødvendigvis står nævnt på denne side, så er du naturligvis mere end velkommen til at kontakte mig ganske uforpligtende.
Hjemmesider
En flot og brugervenlig hjemmeside er meget vigtig i internettets tidsalder, hvor langt de fleste mennesker bruger World Wide Web til at undersøge en virksomhed, inden de beslutter sig for at handle med dem. Tendensen i dag er, at hvis en virksomhed ikke har en ordentlig hjemmeside - eller slet ingen hjemmeside - så er der større sandsynlighed for, at kunderne vælger at handle andetsteds.

Hos AJC Websolutions ser jeg det som min fineste opgave, at du ender ud med en hjemmeside der er pæn at se på, brugervenlig for den besøgende, samt indeholder al den viden, man som potentiel kunde har behov for at kunne finde - og naturligvis uden at vælte dit budget.

Jeg tilbyder meget gerne konstruktiv sparring i forhold til sidens udseende og opbygning, så du både kan få en hjemmeside, der repræsenterer dit brand, som du gerne vil have det, og samtidig følger tidens trends og de uskrevne regler for hjemmeside-opbygning.

Vedrørende et webhotel kan du enten få din hjemmeside hostet hos mig (se mere nedenfor), og alternativt vil jeg meget gerne rådgive dig om, hvor du ellers kan få hostet dit webhotel henne - hvis ikke du allerede har dét på plads, naturligvis.
Webhosting
For at kunne promovere sig selv på nettet, er man nødt til at have noget plads, der er dedikeret til sin hjemmeside - dette kaldes ofte et "webhotel". Når man som firma vil promovere sig online, er det yderst vigtigt, at dette webhotel er både pålideligt og prisvenligt, særligt for mindre eller nystartede virksomheder.

Hos AJC Websolutions står jeg selv for driften af mit servermiljø, som kører en meget solid og driftssikker Linux-platform. Alt kører i en redundant opsætning, der sikrer en meget høj oppetid med maksimalt 10 sekunders driftsforstyrrelse, skulle en server gå ned.

Jeg driver også mine egne navneservere, som er godkendte hos DK-Hostmaster. Det betyder, at hvis du ønsker dit webhotel hosted her, så er det nemt at pege domænet i den rigtige retning; der er ikke behov for at bruge GratisDNS eller lignende tjenester.

Ønsker du en mail med samme "efternavn", er det selvfølgelig også en mulighed, uanset om du ønsker den hostet hos mig eller andetsteds.
Teknisk support
Oplever du problemer med din computer, skal du have ryddet lidt op på harddisken, eller brokker dit Antivirus sig over at være udløbet? Man oplever mange små irritationsmomenter med en computer, men langt hen ad vejen kan jeg også hjælpe dig med det.

Med min egen selvlærte erfaring, samt erhvervserfaring, hvor jeg har haft en bred berøringsflade med rigtige mange områder, er det rigtigt mange ting, jeg kan hjælpe dig med.
Priser
Hos AJC Websolutions er prisen altid lav og nem at gennemskue. Jeg kan både tilbyde en fast, lav timepris, eller en på forhånd aftalt fast pris på det fuldendte arbejde.

Timepris:
Ønsker du en timepris på det arbejde, jeg udfører, er prisen: 400,-/timen, faktureret pr. påbegyndt halve time.
Dette gælder både ved hjemmeside-arbejde og teknisk support.

Fast aftalt pris:
Vil du gerne have et fast tilbud på hjemmeside-arbejde, kan jeg også klare det. Vi aftaler på forhånd, nøjagtigt hvad der skal laves, og hvad det vil koste.
Ønsker du derefter at ændre den aftale, vil dette naturligvis ændre prisen, uanset om du ønsker mere eller mindre arbejde udført.

Webhosting:
Prisen på webhosting ligger som udgangspunkt på 50,-/måned eller 500,-/år inkl. 2 mail-adresser.
Der er ikke nogle særlige begrænsninger for, hvad dit webhotel indeholder af plads m.m., men hvis du alligevel har særlige behov, finder vi naturligvis ud af det sammen.

Moms:
Alle ovenfor nævnte priser er uden moms. Da AJC Websolutions er et meget lille firma, er jeg ikke momsregistreret, og dermed kan og vil jeg ikke opkræve moms.
Du får dog som kunde selvfølgelig en udførlig faktura for det udførte arbejde, så dette kan angives i regnskabet og evt. fratrækkes i Skat.